Diverse

Brug af sikkerhedsbriller som elektriker: 4 tips

Rigtig mange typer arbejde kræver, at du bruger sikkerhedsbriller, da dine øjne kan komme til skade, og det gælder også for elektrikere. Der kan være mange ting, der kan flyve i øjnene på dig eller påvirke dit syn, og vil du gerne være sikker på, at du kan arbejde uhæmmet og komme hjem med synet i behold, så får du her 4 tips til brug af sikkerhedsbriller som elektriker.

1. Brug sikkerhedsbriller for at kunne arbejde frit

Vi kender alle sammen til det med at have fået noget i øjet, som generer og gør ondt. Og det er ikke bare en gene i den forstand, at det kan forstyrre synet til en grad, for det er faktisk også sådan, at du bliver hæmmet i bevægelserne, når synet er forstyrret, og det tager også din koncentration, så du kan komme til at handle uhensigtsmæssigt til fare for dig selv. Sørg derfor for at have et par sikkerhedsbriller på, så du ikke får noget i øjnene.

2. Hold øje med klassificeringen på dine sikkerhedsbriller

Er der bestemte ting, du beskytter dig imod, når du bruger sikkerhedsbriller, skal du holde øje med klassificeringen på dine sikkerhedsbriller. Der findes nemlig forskellige klassificeringer, der beskytter mod forskellige ting. Sikkerhedsklassificeringen DS/EN-166-S kan modstå en stålkugle med en diameter på 22 mm, med en vægt på op til 32 gram og med en hastighed på 5,1 m/s. Samtidig kan disse briller også beskytte mod en lettere mekanisk påvirkning, stænk fra kemikalier, med mere. Sikkerhedsklassificeringen DS/EN-166-F kan modstå en stålkugle med en diameter på 66, en vægt på 0,86 gram og en hastighed på 45 m/s. Denne sikkerhedsklassificering kan modstå en kraftig mekanisk påvirkning og samtidig også beskytte mod stænk fra kemikalier med mere.

3. Husk at tænke på pasformen

Når du skal vælge sikkerhedsbriller, skal du også vælge nogle briller, som du kan holde ud at have på en hel dag. Gør de ondt at have på, eller generer de dig på anden vis, kan du være mere tilbøjelig til at tage dem af, og så gør de ikke længere deres arbejde, eller også bliver du hæmmet i dine bevægelser. Vælg derfor et par sikkerhedsbriller i god kvalitet, så du er sikker på, at pasformen er i orden, så du ikke lægger nær så meget mærke til dem, når du bruger dem.

4. De bedste sikkerhedsbriller er dem, du har på

Det kan ikke siges nok gange, at sikkerhedsbriller selvfølgelig ikke beskytter dig, medmindre du har dem på. Det nytter ikke noget at købe et par sikkerhedsbriller, som sidder i brystlommen, hænger om halsen, bliver efterladt derhjemme eller lignende, for du kan ikke forudsige de situationer, der kan skade dit syn. Gør derfor dig selv en tjeneste, og hav altid dine sikkerhedsbriller med dig, så de er nemme at få fat på, og hav dem på i alle situationer, hvor der er den mindste fare for, at du kan få noget i øjnene, der kan genere dig eller i værste fald skade dig.